Fastalávintsbollar

Ingredienser
2½ dl sødmælk
50 g gær
300 g blødt smør el. margarine
1 spsk. sukker
500 g hvedemel
Kagecreme
Glasur og slik

 

Dej

Rør gæren ud i lunken mælk. I en anden skål blandes mel og sukker, og smør/margarine smuldres heri. Gærblandingen hældes i melblandingen. Dejen æltes godt sammen, til den er blank og ensartet. Lad hæve i 1/2 time. Dejen rulles ud og deles i firkanter. I midten lægges en skefuld creme. De fire hjørner samles og trykkes omhyggeligt sammen, så cremen er forseglet inden i dejen. Selv det mindste hul betyder, at cremen løber ud under bagning. Sæt bollerne på en bageplade. Vend alle bollerne, så de står på samlingerne og har den pæne side opad. Skal efterhæve 1/2 time.

Bages gyldne ved 250 grader i ca. 10-15 min. Afkøles og pyntes med glasur lavet af flormelis, vand og frugtfarve. Bollerne kan pyntes – f.eks. til sjove ansigter med slik og en portion god fantasi.